Body-SDS er en behandlingsform, der behandler krop og sind med udgangspunkt i kroppen. Krop og sind påvirker hinanden, og ubalancer det ene sted kan skabe ubalancer det andet sted. I behandlingen forsøger vi at skabe balance i kroppen og dermed også balance i sindet.
Behandlingen starter med en kort samtale, hvor vi afdækker dine behov og ønsker til behandlingen. Herefter får du fred og ro til at lande på briksen.
Under behandlingen er du iført undertøj og ligger under et tæppe. Kun den del af kroppen, jeg behandler, er fri af tæppet.
Efter behandlingen får du fred og ro til at klæde dig på, og vi runder behandlingen af med en kort samtale om, hvordan du har det.
Behandlingen består af pulserende tryk og mange oplever at kroppen "summer og snurrer" under og efter behandlingen.
Under behandlingen kan der opstå smerte pga. spændinger. Her hjælper vejrtrækningen dig til at slippe spændingerne. Jeg guider dig.
Jeg er færdiguddannet i december 2025. Indtil da tilbyder jeg elevbehandlinger.
Det betyder, at min Body-SDS værktøjskasse endnu ikke er fyldt helt op, og at jeg ikke mestrer alle teknikker til fulde. Jeg øver mig, og bliver bedre, hver gang jeg behandler.
Du kan forvente en effektiv og dybdegående behandling, men til forskel for en professionel behandling er jeg lidt længere tid om at afkode kroppens behov og omsætte det til relevant behandling. Det øver jeg mig på i hver behandling, og det er afspejlet i prisen.
En behandling varer ca. 60 minutter og koster 500,- kr. Prisen justeres løbende i takt med min udvikling.
Mit navn er Rikke, jeg er født i 1977 og opvokset på landet på Vestsjælland. Jeg er gift og mor til tre drenge.
Jeg er uddannet aktuar og har siden 2003 arbejdet i pensionsbranchen.
Jeg fik min første Body-SDS behandling i 2011. Jeg fik hjælp til at løse det problem jeg kom med, men jeg mærkede også, at der skete meget andet. Siden jeg dengang rejste mig fra briksen, har jeg været nysgerrig på, hvad det egentlig var, der skete. Med min naturvidenskabelige og logisk analyserende baggrund, var det ren magi, der skete i min krop. I mange år var det en hemmelig drøm, at jeg en dag skulle forstå det, og måske endda selv være i stand til at udrette sådanne mirakler, som jeg netop havde oplevet.
I 2021 og 2022 var jeg er svært sted i mit arbejdsliv. Jeg mistrivedes og var alvorligt ramt af stress. Pludselig stod sol og måne alligevel i den rette vinkel og muligheden for at starte på uddannelsen hos Body-SDS åbnede sig med opbakning fra min mand og arbejdsgiver. Jeg greb muligheden og det valg har jeg ikke fortrudt.
"Jeg kan kun give Rikke de bedste anbefalinger. Hun er super dygtig og kan sit fag og jeg føler mig meget tryg og i de bedste hænder, når jeg får behandling. Rikke selv er smilende, imødekommende og professionel.
Min krop og sind slapper af under og efter behandlingen, så max stjerner herfra"
⭐⭐⭐⭐⭐
-Mette, 62 år
"Jeg kom hos Rikke med en arm, jeg havde svært ved at løfte og bevæge. Dagen efter mærkede jeg tydeligt, at behandlingen stadig arbejdede i min krop og efter endnu en dag, var min arm normal igen.
Så tusind tak for hjælpen, Rikke - Du har magiske hænder og en genial kropsforståelse"
- Sofie, 44 år
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes